Tårs tilbyder
En lille by i hjertet af Vendsyssel med et stort fællesskab. Se her film af vores skønne by! Tårs byfilm 2019 - YouTube
Tårs by ligger naturskønt midt i et kuperet landskab cirka 10 kilometer sydøst for Hjørring og med kun 5 kilometer til Motorvej E39. Noget af det særlige ved Tårs er naturen og landskabet. Tårs by har ca. 1900 indbyggere og i sommeren d.11.07.2014 fejrede byen 750-års fødselsdag. Det blev fejret at pave Urban for 750 år siden indsatte en præst i embedet ved Tårs Kirke og Tårs by blev en kendt lokalitet. Denne dato fejres stadig som officiel fødselsdag for byen. Tårs er en aktiv by med både skole, integreret institution, ældrecenter, idræts-fritidsaktiviteter, indkøbsmuligheder og spisesteder.
Institutionerne
Tårs skole har omkring 400 elever fordelt på 0-9 klasse. Skolen huser ungdomsskole, juniorklub og mange andre aktiviteter.
Børnehusene i Tårs er en integreret institution med ca. 100 børn i alderen 0-6 år fordelt på 2 afdelinger. Afdeling Vestbakken, der både har vuggestue og børnehave som ligger mellem Tårs skole og Tårshallen. De ældste børnehavebørn går i Afdelingen Søholm der ligger i et boligkvarter midt i byen.
Ældrecenter Bålhøj består af en syd fløj med 3 etager opført i 1955 og er renoveret i 2003. På hver etage er 8 tidssvarende boliger, med et tilknyttet fælleskøkken og opholdsstue. I syd er 8 af boligerne skærmede pladser. Nordfløjen med 16 boliger er fordelt på 2 etager og blev opført i 1996. Boligerne har enten en lille terrasse eller altan tilknyttet hver bolig. Centerbygningen rummer både den store sal, hvor der kan være omkring 100 mennesker og på 2. sal er i 2018 indrettet en ny fælles stue og aktivitets køkken.
Idræts-fritidsaktiviteter
Tårs hallen – kultur, sundhed, event og sport (taarshallen.dk)
Forside - Taars-Ugilt IF (taars-ugilt-if.dk)
Taarshallen har eksisteret siden 1970. I dag er det ikke længere bare en kommunal hal. I 2014 blev hallen en selvejende institution som nu har nyt flot Multihus som indbyder til fællesskab. Alle idrætsforeningens afdelinger er blevet samlet under ét tag. Du kan bl.a. opleve springanlæg, svømmesal, tennis, fodbold, håndbold, gymnastik, mediatek, ungdomsrum, lokaler til ethvert arrangement og meget mere. ”Fra idrætshal til hele byens samlingssted” Og derudover er vi ret stolte i Tårs da vores halinspektør Bjarne Holmberg i 2019 blev kåret til Årets Nordjyde.
Tårs og Morild kirker (taarssogn.dk)
Tårs Kirke ligger midt i Tårs by ved byens eneste lyskryds. Tårs Kirke er bygget omkring år 1200 og har sædvanligvis åbent hverdage kl. 8-15. Tårs Kirke byder på masser af aktiviteter og hyggeligt sammen vær for hele familien, bl.a.
- Voksenkor
- Børne- og Ungdomskor
- Q-kor
- Kirke-, Junior-, og Teen rødderne
- Babysalmesang
- Spaghettigudstjenester
- De kreative
og meget mere.
I Tårs FDF kan alle være med, der er et hold til alle aldre og der er et fantastisk sammenhold. Spejderne mødes i skønne omgivelser i Barholt hytten, hvor der laves bål, hygges, leges og spises.
Tårs forsamlingshus - gode rammer til dit arrangement (taarsforsamlingshus.dk)
Tårs forsamlingshus er opført i 1934 af frivillig arbejdskraft og har gennemgået løbende renovation. Huset bliver flittigt brugt til forskellige arrangementer med plads til 150 personer og drives i dag som et nøglehus, dvs. huset kan lejes så man selv står for det pågældende arrangement.
Indkøbsmuligheder
Fakta
Døgnbutik
Spisesteder
Trafikkiosken
Tårs Pizzaria
Mammas Pizza
Bostedet Bredgade – Café (navn under udarbejdelse samt åbningsdag)