Tårs Stierne
Opdag nye dele af dit eget lokalområde eller tag på oplevelse et nyt sted. I forbindelse med områdefornyelsen i Tårs blev der lavet 4 ruter som alle starter ved Højmarkssøerne.
Tårs Stierne har forskellige længder på hhv. 2,5, 5, 7 og 11 kilometer og er afmærket med Friluftsrådets koncept til Kløverstier. Friluftsrådet har skabt Kløverstier over hele Danmark hvor du fra ét udgangspunkt kan gå, løbe og cykle en tur på 4 forskellige distancer. https://friluftsraadet.dk/kloeverstier
De 4 ruter som udspringer fra Højmarksøerne fører gennem land og by og forbi flere af de grønne områder i Tårs. Ruterne går mest på fortov, vej og sti, men der kan være steder, hvor der kræves godt fodtøj. Enkelte strækninger går over privat område, så vis hensyn og hjælp gerne med at holde stierne fri for affald.
Klik her - og der kan downloades brochure over stierne