Boller Sø

Boller Sø

Boller Sø i udkanten af Tårs har sammen med de omkringliggende beskyttede arealer stor rekreativ værdi for byen. Boller Sø har et rigt fugleliv, og den er en god fiskelokalitet. Boller Sø er med et areal på 5 ha og et vandvolumen på ca. 45.500 m3 den største sø i Hjørring Kommune. Gennemsnitsdybden er 0,91 m med en største dybde på 1,35 m. Boller Sø modtager vand fra et opland på ca. 1.000 ha. Vandet i søen udskiftes i løbet af 5,4 dage. Den korte opholdstid skyldes den ringe dybde, og at Boller Sø gennemløbes af Boller Møllebæk. Pedersen, Jens: Boller Sø i Trap Danmark på lex.dk. Hentet 25. august 2021 fra https://trap.lex.dk/Boller_S%C3%B8

På søens nordøstlige side ligger en raste- og grillplads i forbindelse med Bollerruten regional cykelrute 60, som er en 32 km lang cykelrute. Denne forbinder Hærvejens cykelrute, national cykelrute 3 ved Pajhede Skov i Jyske Ås, med Tolneruten, national cykelrute 62 ved Hjørring. På strækningen vises blå cykelskilte.